Kendetegn

Kantareller er blandt de lettest genkendelige danske svampe! Hvis du kigger på billeder af arten eller finder en bakke i spuermarkedet, kan du hurtigt gøre dig bekendt med svampens udseende.

LamellerKantarellerne vokser ALTID i nærheden af træer typisk eg, bøg, gran eller fyr. Og de foretrækker en sur jordbund, hvilket forekommer under nåletræer, på magre jorde, morbund under bøg og eg.

Et af de bedste kendetegn er de kraftige lameller, der er meget groft forgrenede med årer, der fortsætter et godt stykke ned ad stokken. Overgangen mellem hat og stok er uskarp.

Helt lille kantarel næsten skjult i skovbundenHatten vokser frem i halvkugleform, så når svampene er helt små, ligner de nærmest små gule kugler i skovbunden, men hurtigt udvikles den karakteristiske, tragtformede hat med en bølget rand. Hatten er normalt 3-8 cm i diameter, men kan blive helt op til 10 cm, hvis de får lov at stå urørte. Kødet er gult med en god, fast konsistens.

Kantarellernes farve er æggegul med farvevariation som æggeblommer.

Højden er ca. 3-10 cm, hvoraf de 2- 6 cm er stokkens længde. Typisk stoklængde er 2-4 cm. Stokken er ½ – 1½ cm i tykkelsen, er hvidgul i farven, og har en god fast konsistens, og ofte en rundcylindrisk form.

Svampen dufter svagt af abrikos og smager også meget svagt af det i rå tilstand. Kødet har dog en skarp smag i rå tilstand, hvilket er med til at holde snegle og orme væk. Derfor er kantareller også sjældent angrebet af disse. Den skarpe smag forsvinder selvfølgelig ved tilberedning – kantareller er jo en af vores bedste spisesvampe..

Forvekslingsmulighed:

Den gule farve, en tragtformet hat og de nedadløbende lameller kan minde om en netbladhat, derfor skal nybegyndere, der ikke kender kantareller tage sig i agt. Se Naturstyrelsens beskrivelse af almindelig netbladhat