Pasta med kalvekød og kantareller

20/10/2011

Kommer du sent hjem fra arbejde, og har plukket friske kantareller kunne du forsøge denne simple ret, der kan laves på bare 20 minutter.

Opskriften er til tre personer:

– 450 gr. kalvekød i strimler
– 1 spsk. olie
– 200 gr. kantareller
– 1 hakket rødløg
– 1 fed hakket hvidløg
– 50 gr. soltørrede tomater i strimler
– 2½ dl fløde 9
– 1 dl hakket persille
– 50 gr. reven pecorino (italiensk fåreost)
– 300 gr. fettucine
– Salt

Brun kødstrimlerne i olien og tag dem af. Rist løg, hvidløg og svampe, der er skåret i mindre stykker ved høj varme, til de er gyldne. Tilsæt kødet igen sammen med de soltørrede tomater. Hæld fløden på, lad den koge op og smag til med salt og peber. Kog fettucinen i letsaltet vand og vend den i. Server pastaen drysset med friskrevet pecorino og persille.

Kilde: Familie Journal

One Response to Pasta med kalvekød og kantareller

  1. 03/12/2011 at 18:54

    Jeg elsker kantareller. Go opskrift. Dejlig og enkel.